|
Det var rigtigt godt at få lov til at levere holdet til denne slutspurt, hvor mange ting faktisk fik mening og at de erfaringer vi fik virkelig kan bruges i fremtiden.
Modtagningsspillerne fandt ind til en effektiv arbejdsmodel, hæverne fordelede fint mellem de forskellige angribere, blokaden blev sat godt og timet i forhold til angriberen, forsvaret stod godt placeret og spillerne var klar til at løbe boldene op og serverne blev placeret med kraft og præcision - kort fortalt, så fungerede meget af de ting vi arbejdet og forberedt os på op til turneringen.
"Jeg tror at oplevelserne fra denne turnering har sat dybe men rigtigt gode og anvendelige spor hos spillerne, de har konstant ledt efter det gode og har alle har vokset for hver kamp"
I bronzekampen fik holdet vist at de også kan sætte sig på en kamp og spille det effektive pointgivende spil, der fratager modstanderen enhver mulighed for at rejse sig. Holdet udviste stort overskud og bakkede hinanden op på fornem vis.
Alt i alt en god NEVZA-præstation, en solid holdindsats og mange gode individuelle præstationer.
Her er et udpluk fra nogle af debutanterne; Asta Kjærgaard laver landsholdsdebut med et servees, Ditte Jensen kastes ind i sidste sæt mod England og hæver 4 førstetempoer i træk, Alina Sode kommer ind og laver 4 perfekte modtagninger i træk, Sofie Filstrup kommer ind og sætter et servees og et popkorn, Mirela Doljancic bliver kampens spiller mod Sverige, Emma Brix spiller stabilt som hæver og fangede rigtig mange bolde i forsvaret, hvor hun er en fighter ud over det sedvanlige, Tenna Skyum Donslund der klapper bolden forbi en kæmpe svensk blokade.
Mathilde Just debuterede som libero, gjorde det godt og leverede i sidste kamp en solid indsats, som lover godt hen imod CEV kvalet i starten af januar måned, hvor hun skal bestride samme plads igen.
De mere rutinerte krafter i Lærke Mensel, Line Banke, Mira Abildgaard, Kimmie Bagge og Trine Kjelstrup løste opgaven med at guide de øvrige i at være landsholdsspiller på fornemmeste vis, både på og udenfor banen. De gik foran, viste vejen og gik sammen med de øvrige på den.
Lærke går numere under betegnelsen "Rambo-pigen"
Ved præmieoverrækkelsen gik prisen til holdets MVP til Trine Kjelstrup fra Team Køge, der har trukket et stort læs ude på kanten.
Spørg gerne pigerne efter deres succesvideo "Superstars" ......
Tak til alle trænere og ikke mindst familjer der har lånt os deres piger til dette arrangement. Vi håber at pigerne har haft det godt og at det har givet blod på tanden til mere ...
På vejne af Coachteamet:
Mats Björkman, Headcoach
Relateret link: http://www.tcdanmark.dk
Mats Björkman, DVBF - 22.12.09
|