|
Både Middelfart og Marienlyst havde vundet deres første kampe mod Sollentuna og Falkenberg, så alt skulle afgøres i søndagens middagsmatch.
Marienlyst var suverænt spillende i 1. sæt og vandt 25-12, men Middelfarts stærke fight vendte kampen i 2. sæt, som holdet vandt 25-22.
Marienlyst tog 3. sæt med 25-17, inden Middelfart igen voksede og voksede i vilje og efter en ægte gyser sejrede 25-23 i 4. sæt.
Og så dirrede håndleddene hos begge mandskaber i 5. sæt. Holdene fulgtes længe, men Jordan Hoves fremragende server var basis for en 14-10-føring til Marienlyst og fire matchbolde. Men ukraineren Oleh Kovalchuk var lige så stærkt servende, og Middelfart kom helt op til 13-14, inden Chris Kozlarek piskede den afgørende bold ned i gulvet.
Og så brød festen løs i i Marienlyst-lejren, og pludselig så den 10 timer lange bustur hjem langt mere behagelig ud.
Relateret link: B.Marienlyst
Jacob Skovsgaard, Klub ikke oplyst - 30.01.10
|