|
Anders Hoyer og Bo Søderberg starter deres fælles Australske træningslejr i næste uge. Den første uge i Australien er der primært fysisk træning samt sand-fitness inden det for alvor går løs med boldtræningen.
Bo har allerede spillet en del stævner på den Australske Tour og Anders Hoyer har trænet i Odense Beach Center med Søren Hoyer, Jonathan Lilliendal, Jes fald , Steffen Tofteløkke, Jacob Oppenheim, Dennis Hansen m.fl.
De unge knægte, Jonathan Lilliendal og Søren Hoyer er allerede i sidste uge draget til Australien og Anders støder så til i løbet af næste uge. Fysioterapeut Kennet Blidegn tager også turen down under for at stå for den fysiske træning samt behandling.
Det ser ud til at der bliver en hel Dansker koloni i Adelaide da der ud over de nævnte spillere allerede er 6 – 8 danske spillere i Adelaide. Spillere der er draget down under på egen hånd for at dygtiggøre sig som beachvolley spillere samt opleve Australien.
Isak Hermansson vil direkte fra Tenerife drage til Australien for at træne de to herrehold i tre uger mens Stine og Lotte vender hjem til Peter Lyø og de lidt mere ydmyge rammer i Odense Beach Center.
Peter Lyø drager i midten af marts til Australien i ca 2½ uge for at afslutte den 8 ugers lange træningslejr sammen med vores to herrehold.
Peter Lyøs ophold i Australien er lagt således at han kan være med når Anders og Bo forhåbentlig får et Wild Card til Australian Championship som spilles i weekenden den 20. og 21.marts.
Senere på foråret er der træningslejr og World Tour i Brasilien for begge hold, hvorefter World Tour karavanen for alvor bliver skudt i gang.
Når man ser på de sidste mdr’s debat på volleynet, pointeres det at ingen af de trænere / fysioterapeuter der tager til Australien er lønnet men ”kun får oplevelser”.
Jes Barkler, Svendborg VK - 03.02.10
|